Handelsbetingelser
Ved handel på vores hjemmeside accepterer du automatisk nedenstående betingelser.
Vi anbefaler derfor, at du læser betingelserne grundigt igennem, inden du
handler hos os.
BETALING
BOOKES DER ONLINE, HÆVER VI PENGENE UMIDDELBART EFTER BESTILLING – ALTSÅ FORUDBETALING
BOOKING AF CYKLER SAMT TILBEHØR
Når du har udvalgt de cykler og det tilbehør, du ønsker og har placeret det hele i indkøbskurven, skal du udfylde dine personlige informationer så som navn, adresse og betalingsinformationer.
Så snart betalingen er godkendt og bookingen er registreret i vores system, vil du modtage en ordrebekræftelse.
Hvis du har yderligere spørgsmål angående din booking hos Skagen BikeRental eller ønsker personlig betjening og vejledning, så er du meget velkommen til at kontakte os på telefon +45 98 44 25 28 eller skrive til os på info@skagenbikerental.dk, så er vi klar til at hjælpe dig.
Hos Skagen BikeRental kan du betale med betalingskort som VISA og Mastercard.
Alle priser hos Skagenbikerental.dk er angivet i dkr. og er inklusiv 25% moms.
OBS: BOOKES DER ONLINE, HÆVER VI PENGENE UMIDDELBART EFTER BESTILLING – ALTSÅ FORUDBETALING
AFBESTILLING
Det er muligt at fortryde bestillingen indtil 1 uge før lejeperiodens start.
Ønsker du at annullere din bestilling, skal du blot skrive eller ringe til os.
SIKKERHED (Persondatapolitik)
Sikkerheden hos Skagenbikerental.dk er i top, idet al kommunikation mellem vores betalingssystem og kortindehaveren foregår via en krypteret SSL forbindelse (Secure Socket Layer).
Med andre ord er det kun Nets (tidl. PBS), der har adgang til dine data. Hverken Skagenbikerental.dk eller andre uvedkommende har mulighed for at se de data, der udveksles ved køb.
Hos Skagenbikerental.dk er dine personlige kontaktoplysninger 100 % fortrolige og vi garanterer, at ingen andre kan få adgang til dem.
For at du kan indgå aftale med os på Skagenbikerental.dk, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn
Ferieboligens adresse
Dit telefonnummer – gerne mobil
Din e-mailadresse
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varerne til dig.
Personoplysningerne registreres og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.
De ansatte hos Skagenbikerental.dk har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
Reklamationsret
Du har ret til at reklamere over den lejede genstand (cykel) i den periode, hvor lejemålet løber. Eventuelle mangler eller fejl skal anmeldes til os hurtigst muligt og senest inden udløbet af lejeperioden. Reklamationer, der fremsættes efter lejeperiodens ophør, accepteres ikke. Cyklen anses for accepteret i den stand, hvori den returneres, medmindre reklamation er fremsat rettidigt under lejeperioden.
Klagemuligheder
Hvis du som forbruger ønsker at klage over leje af cykler eller andre ydelser, skal du først kontakte os på:
Skagen BikeRental ApS
Vestre Strandvej 4B
9990 Skagen
CVR: 45 99 47 59
Telefon: 98 44 25 28
E-mail: info@skagenbikerental.dk
Hvis vi ikke sammen kan finde en løsning, har du følgende klagemuligheder:
Center for Klageløsning (Nævnenes Hus)
Du kan indgive en klage til Center for Klageløsning via Klageportalen:
https://naevneneshus.dk
Hvis sagen ikke løses her, kan den videreføres til:
Forbrugerklagenævnet
Forbrugerklagenævnet behandler klager over varer og tjenesteydelser, herunder leje af cykler.
Klage indgives via Klageportalen på:
https://naevneneshus.dk
Der kan være et gebyr for behandling af sagen.
EU’s online klageportal (ODR-platformen)
Forbrugere bosat i et andet EU-land kan klage via EU’s online klageportal:
https://ec.europa.eu/odr
DE LEJEDE GENSTANDE
Som lejer er du forpligtet til at aflevere de lejede genstande i samme tilstand, som de var i, da du modtog dem.
IKKE TILBAGELEVEREDE CYKLER OG NØGLER KRÆVES ERSTATTET
ALM. CYKEL: 3.000 KR.
BØRNECYKEL: 1.500KR.
MTB og TANDEM: 5.000 KR.
LADCYKEL OG ELCYKEL 9.000 KR.
EL LADCYKEL: 10.000KR.
EL-MTB: 20.000 KR.
NØGLE: 150KR.
HUSK DERFOR AT LÅSE CYKLEN OG KØR IKKE PÅ STRANDEN.
Skulle du mod forventning opleve, at det lejede ved modtagelsen er mangelfuldt, kontakter du os bare med det samme, så vi hurtigst muligt kan sørge for udbedring.
Hvis vi opdager at cyklen har mangler, når den afleveres, kræves det ligeledes erstattet – afregnes i kostpriser.
Hvis din cykel punkterer i løbet af lejeperioden, hjælper vi selvfølgelig, (hvis vores bil og medarbejder er ledig), så du hurtigt kan være på farten igen.
Vi kan dog kun hjælpe, hvis vi tager en offentlig rute i vores leveringsområde (Det er forbudt at køre med bilen på skovveje, eller i militære områder). Det betyder, at du er nødt til at komme til en offentlig vej. (Gælder kun indenfor Skagens bygrænse)
FORSIKRING
Forsikring er ikke obligatorisk.
Det påhviler lejer at have privattegnet forsikring, som dækker skader, der opstår i lejeperioden, herunder ansvarspådragende skader overfor tredjeperson, eller ved tyveri mv.
Den lejede cykel er normalt dækket af familiens indboforsikring.
FORBEHOLD
Der tages forbehold for skrivefejl, trykfejl, leveringsproblemer samt leveringsforsinkelser, som Skagenbikerental.dk vil gøre sit bedste for at undgå.
Registreret virksomhedsadresse
Kavallerivej 5, 9990 Skagen